Træ og beton med holdbarheds- klasse som bærende skelet
Til underlag af træ og beton bruges mindst tre horisontale facadeskruer og mindst en vinklet facadeskrue pr. lægte. Den vertikale lægte monteres med cc 600 mm på ydersiden af isoleringen.
Antallet af skruer samt deres længde og placering skal bestemmes på grundlag af vindhastigheden på stedet, bygningens højde, typen af bagvæg og beklædningsmaterialets vægt. I betonkonstruktioner kræver installationen, at hullerne til facadeskruerne forbores.
Til trækonstruktioner anbefales et heldækkende lag af krydsfiner med en tykkelse på mindst 30 mm for at give et stabilt underlag til befæstelse af facadebeklædningen. Hvis man tilføjer en heldækkende plade på ydersiden af regelskelettet, skal konstruktionens fugttekniske ydeevne altid kontrolleres af konstruktøren.
Mursten og beton af ukendt kvalitet
Vægge af mursten og gammel beton kan have varierende ydeevne, dels på grund af kvaliteten og dels på grund af alder, og derfor skal underlaget altid testes med en trækprøve. Der skal foretages mindst 15 stk. trækprøvninger pr facadeareal for at sikre en pålidelig dimensionering.
Trækprøven skal udføres af kompetent personale, der er uddannet til opgaven. Det udstyr, der bruges til trækprøvningen, skal være kalibreret iht. producentens anvisninger.
Vi anbefaler udstyr fra Hydrajaws Limited, nærmere betegnet model 2000 med teleskopbro, som passer til den pågældende skruelængde. Notér på en tegning de steder, hvor trækprøven skal foretages, på alle de vægge, der skal isoleres.
Ved prøvning skal PAROC Betonbor L 6,3 (XFD 001) med en diameter på 6,3 mm anvendes til forboring, indtil der er nået en boredybde, der er større end 40 mm.
Facadeskrue HECO Multi Monti beton (XFS 004) til beton skrues direkte ind i underlaget med en sættedybde, der er større end 35 mm. Når trækprøven er udført, kan der udføres beregning af skruelængde og dimensionerende belastninger med vores dimensioneringsværktøj.
Her skal også resultatet af trækprøveprotokollen medtages, og der skal tages hensyn til resultatet af trækprøven ved udregning af dimensionerende vind- og vertikalbelastningskapacitet.