Skip to Main Content
isolerede HVAC-rør

Teknisk isolering og energieffektivitet - hvordan kan det hjælpe med at forhindre klimaændringer?

Forskellige nationale og internationale mål til opnåelse af et klimaneutralt samfund påvirker nu alle virksomhedernes aktiviteter. Forskellige brancher er ved at udarbejde deres egne køreplaner for opnåelse af lav CO2-udledning, som primært er baseret på digitalisering, elektrificering, materialeeffektivitet og cirkulær økonomi.

Desværre er der en tendens til, at energieffektivitet overses i forhold til andre metoder, der måske betragtes som lidt mere moderne. Det er en skam, da forbedring af energieffektiviteten, f.eks. ved hjælp af teknisk isolering, ikke bare er en effektiv, men også en omkostningseffektiv måde at mindske CO2-udledningen på både nu og fremover. Isolering af tekniske installationer reducerer også udledningen fra bygge- og industriprocesser i hele isoleringens levetid.

Det er også bekymrende, at en forestilling, der vinder indpas, er, at teknisk isolering kun er en vedligeholdelsesudgift og ikke en investering i energieffektivitet. Omkostningspresset har desværre skabt en situation, hvor pladsen i bygninger ikke øges, selvom byggeteknologierne konstant udvikles. Derfor er der ikke tilstrækkelig plads til almindelig teknisk isolering.

Hvad der vindes i form af kortsigtede omkostningsbesparelser, mistes i form af lavere energieffektivitet, højre vedligeholdelsesomkostninger og kortere teknisk levetid – for ikke at nævne indvirkningen på klimaet.

I stedet bør man se investeringen i isolering i forhold til de samlede fordele; med andre ord forbedret energieffektivitet, lavere livscyklus- og vedligeholdelsesomkostninger samt lavere indvirkning på miljøet.

PAROC-pakker står foran en fabrik

På vej mod kulstofneutralitet med isolering af høj kvalitet

Det er almindeligt kendt, at styring af energistrømmene er en af de vigtigste faktorer, der påvirker industriprocessernes effektivitet og ydeevne. At anvende isolering af høj kvalitet er en effektiv metode til forbedring af energieffektiviteten ved processerne og en investering, der har en meget kort tilbagebetalingstid. Der kan opnås omkostningsbesparelser og fordele for klimaet, så snart isoleringen er blevet installeret. Isoleringen giver også andre fordele, såsom bedre brandsikkerhed og lydisolering. 

Isolering af tekniske installationer har stort set samme fordele som i industrien, det vil sige pålidelighed, energieffektivitet og brandsikkerhed ved drift af udstyret. Derudover bidrager det til en behagelig og sund indeluft i bygninger og kortere skylletider for varmt/koldt vand.

Isoleringsprodukterne og ekspertisen findes – men er viljen der?

Hanna Sjövall, Salgschef TI Sverige

Portræt af Hanna Sjövall, Salgschef TI Sverige

Relaterede artikler