Facadesystem (i henhold til producentens instruktioner)
Den bærende konstruktion, der bruges i facadesystemer af metal, er normalt fremstillet af aluminium eller rustfrit stål. Metallet, der bruges i systemet, har stor effekt på den ønskede isoleringstykkelse. Dette afhænger af det store antal konsoller, der går igennem varmeisoleringslaget, og metallets høje varmeledningsevne. Konsoller i rustfrit stål har den laveste varmeledningsevne. Der findes også facadesystemer på markedet, hvor konsollens varmeledningsevne er mindsket ved delvis brug af andre materialer i konsollen, hvorved kuldebroen brydes (f.eks. Hilti). Andre måder at minimere kuldebroerne på kan være at optimere størrelsen på konsollen (f.eks. Sto Ventro X). I systemer med brudte kuldebroer kan vægtykkelsen optimeres.
Leverandøren af den bærende konstruktion angiver antallet og størrelsen af konsoller pr. kvadratmeter væg. Generelt kan antallet af konsoller variere mellem ~2-4 stk./m². Et tykkere isoleringslag kræver en kraftigere konsol, hvilket øger effekten af kuldebroen. Hvis konsollen ændres fra et system til et andet, skal ændringen kontrolleres, så konstruktionens U-værdi forbliver på det ønskede niveau.
Isoleringslag
Isoleringen installeres normalt enten mellem konsollerne eller ved at skære et spor i isoleringen og trække den over konsollen. Isolering kan foretages med enten en tolags- elle en enkeltlagsløsning. I en tolagsløsning installeres først et tykkere, fleksibelt isoleringslag (f.eks. Paroc eXtra) mod den bærende vægkonstruktion, på ydersiden monteres derefter en tyndere vindbeskyttel- sesisolering (f.eks. PAROC Cortex) – de to lag monteres med forskudte samlinger.
I en enkeltlagsløsning monteres hele isoleringslaget i ét lag (f.eks. PAROC Tento eller Cortex One). Ved valg af Cortex One tapes alle samlinger, gennemføringer og pladernes hjørner for at sikre, at konstruktionen er fuldstændig lufttæt.
Isoleringsholdere EJOT og HILTI >
Facadebeklædning
Bærende profiler monteres i konsollerne, og facadebeklædning installeres så snart som muligt efter montering af isoleringen for at sikre, at konstruktionens indvendige dele beskyttes mod vejret. Et facadesystem i metal giver ubegrænsede muligheder for brug af forskellige facadematerialer. De mest populære facader er f.eks. fibercementplader, plader til puds eller klinker. Monter facadebeklædningen på ydersiden af lægten iht. leverandørens råd og anvisninger. For at minimere risikoen for fugtskader på den indvendige konstruktion skal facadebeklædningen monteres, så den dækker helt og er tæt.